Dorte Lilmose

Jeg er Dorte. Her beskrevet i staccato form:
Kvinde, født i fiskens tegn 1966, mor til tre, gift, ergoterapeut, bogorm, autodidakt akrylmaler, autistbehandler på halvtid, lillesøster, læser kultursektionen før business, løber, svømmer, elsker at rejse og sidde på byernes bænke, eftertænksom, struktureret, et mix af ugle og delfin, skrevet til skrivebordsskuffen indtil 2006, hvor jeg blev optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Debuterede på Gyldendal i 2008 med "Drengen der kom i fængsel".

Jeg er et blandingsprodukt af to kulturer.

Den første halvdel af mit liv, har jeg levet på jantelovens ø Mors, og den anden halvdel i Storkøbenhavn. De to verdner kæmper hele tiden i mig, og det er i deres kontra, at jeg finder meget skriveenergi.