Lars Holmgaard Jørgensen

Lars Holmgaard Jørgensen er født i 1952 og er uddannet lærer i 1977. Han underviser i dag på en større skole i Århus.

Lars debuterede som forfatter i 1982 med børnebogen Næste sommer, og i 1983 deltog han i en konkurrence på forlaget Aschehoug om at skrive Årets bedste historiske novelle for børn - og vandt førsteprisen med novellen Gåsepigen.

Lars skrev sin første Dingo-bog Vores skøre nabo (Gul Dingo) i år 2000, og siden har han fået udgivet mange Dingo-bøger i forskellige genrer: krimier (eks. Eneboeren, Rød Dingo og En rigtig ven, Rød Dingo), bøger med humor (Kloge far, Gul Dingo) og bøger med et historisk indhold (serien om Bjørnedrengen, hvor Gudernes ø, Blå Dingo, er det første af foreløbig fire bind).

Lars er en fremragende fortæller, og han skriver i et naturligt let, varieret og levende sprog, som gør læsning til en fornøjelse.

Læs mere om Lars på http://www.fortaellemanden.dk